- Okse på dagsordenen/Kvægafgiftsfonden
Det kvæget spiser, spiser vi... er det sundt?
- Søndag 14.30 – 15.30
- Gildesalen
Igennem tiderne har kvæg spist græs og hø. I det hele taget udemærker dyr, der har flere maver, sig ved at de kan spise græs og vedplanter, som mennesker ikke kan spise. I nyere tid, er vi begyndt at fodre vores kvæg med majs, foderfedt, soja, ensilage og kraftfoder. Hvad betyder det for dyrenes sundhed og ikke mindst menneskers sundhed? Måske betyder fodringen af vores kvæg rent faktisk også noget for smagen i det kød, vi sætter på bordet? Al den snak om fodring, smag og næring, kan den lede os frem til et bæredygtigt og sundt fødevarestem og hvilken rolle spiller kvæg i et sådant?
I samtalepanelet møder du:
Mikkel Hesselager, fra Spis min Gris, slagter, leverandør af gårdslagtede dyr
Margrethe Therkildsen, associeret professor ved Aarhus Universitet, forsker i oksekød og smag
Torsten Wetche, landmand på Hvanstrup og andelshaver i Thise
Trine Krebs, moderator, husholdningslærerinde og grøn chef i Food Organisation of Denmark
Alle er velkomne til at lytte og stille spørgsmål. Samtalen er støttet af Kvægafgiftsfonden