Umami er én af de fem grundsmage, som vi er biologisk kodet til at crave og som giver velsmag til maden. Med et kendskab til umamismag, umami synergi, og ved at anvende kød og mejeri klogt, kan man sikre velsmagen af en sund og grøn kost.
Ph.d. i fødevarevidenskab, Charlotte Vinther Schmidt, fortæller med udgangspunkt i videnskaben om konkrete principper for, hvordan man kan få velsmag i maden. Aktiviteten inkluderer et kort oplæg (30 min) med praktiske eksempler samt smagsprøver, som vil blive efterfulgt af en spille workshop med kortspillet "Måltidsspillet" udviklet af CVS på KU FOOD. Kortspillet er for ældre børn og voksne (13 år+) og det er baseret på naturvidenskabelig forskning. Her konkurerer man om at samle flest "måltidsstik", der giver mest muligt umami smag. Kom og spil dig til at blive en "måltidsmester"!