Gæsternes dom: Godt at Food Festival er tilbage!

Gæsternes dom: Godt at Food Festival er tilbage!

Efter en solrig åbningsdag fredag, myldrer det også i dag med mennesker på Tangkrogen i Aarhus, hvor Danmarks største madevent, Food Festival, er i fuld gang.

Food Festival er tilbage Tangkrogen, og at dømme efter antallet af gæster fredag, er begivenheden et hit både hos aarhusianere og tilrejsende. 

"Man kan godt mærke, at gæsterne har savnet os! Vi får mange søde bemærkninger om, at det er dejligt at være til Food Festival igen. Selvom vi i år har udvidet åbningstiden helt til kl. 20.30 i spiseområdet, var de sidste gæster ikke til at smide hjem fredag," fortæller Anna Lund, der er direktør for FOOD-Aarhus og Food Festival.  

Fest og gode smagsoplevelser programmet 
Festivalgæsterne kan i dag, lørdag, se frem til et farverigt program med blandt andet fælles cook-along med Timm Vladimir og 130 deltagere, pizzakursus med Jon Daniel Edlund fra Den Store Bagedyst og Det Store Sildegilde med nye gourmetversioner af den klassiske fisk. Lørdagen slutter med den festlige kåring af Årets Cocktail. 

resten af festivalpladsen står over 250 fødevarevirksomheder og madhåndværkere klar med spændende madoplevelser, underholdende aktiviteter og tankevækkende talks. 

Food Festival fortsætter weekenden ud og afsluttes søndag eftermiddag med Hotdog DM, hvor en række af landets bedste restauranter kæmper om, hvem der kan lave den bedste og mest opsigtsvækkende fortolkning af den populære pølsevognsklassiker. 

Fuld festivalstemning 
Som noget nyt stiller Food Festival i år med hele seks showkøkkener, madscener og værksteder. Med det brede udvalg af aktiviteter anbefaler Anna Lund, at man går til Food Festival samme måde, som en musikfestival. 

"Udse dig et par gode aktiviteter hjemmefra, som du ved, du gerne vil være med til – og skal du ellers bare følge din nysgerrighed rundt pladsen. Snup et par smagsprøver, fang et trick, lyt til en spændende talk, en snak med de engagerede fagfolknyd stemningen og prøv noget nyt!", siger hun. 

Anna Lund forsikrer, at selvom der er skruet op for sceneaktiviteterne, er Food Festival stadig fuld af smagsprøver og hyggelige oplevelser rundt om pladsen. 

Se højdepunkter fra festivalens første dag her.