Nordens største madfestival sluttede af med maner

Søndag markerede afslutningen på den ottende Food Festival, og den sluttede af med maner. Blandt andet bød søndag på det traditionsrige Hotdog DM, hvor Danmarks bedste hotdog blev fundet. Med tusindvis af besøgende hver dag, var årets Food Festival endnu en succes.

En festival med masser af glade gæster

Årets festival havde 30.000 besøgende og var en bragende succes. De mange gæster kunne i løbet af festivalen deltage i lang række workshops og smagninger, samt møde en masse producenter på hele pladsen. Især lørdag var velbesøgt, hvor i alt 13.000 gæster kom igennem på Tangkrogen.

Her deltog en masse af gæsterne i workshops, hvor de kunne lave mad med nogle af landets største kokke, som fx Søren Gericke, Paul Cunningham og Michel Michaud.

 

”Det har været en fantastisk weekend, hvor vi har haft tusindvis af glade gæster igennem. Jeg er utrolig glad for, at vores gæster har kunnet møde så mange af de fantastiske producenter, vi har i Danmark, men også, at vi har kunnet tilbyde vores gæster workshops med nogle af landets bedste kokke. Og så er det jo bare festligt at slutte af med eventet Hotdog DM.” siger Anna Lund, direktør for FOOD Aarhus og Food Festival

 

MeMu er vinderen af Hotdog DM

 

Traditionen tro bød søndag også på den store begivenhed Hotdog DM. Her dystede nogle af landets allerbedste kokke om, hvem der kunne lave den bedste udgave af den danske folkespise, hotdoggen. Kyndigt vejledt af konferencier Anders Breinholt, blev gæsterne på pladsen guidet igennem de forskellige hotdogs. Gæsterne flokkedes til for at få fat i de mange lækre hotdogs.

 

 

 

 

Det blev MeMu der løb af med titlen, som Hotdog Konge. På anden pladsen kom Bistro panpan fra Københavns Zoo og tredjepladsen blev besat af Gemyse fra Tivoli i København. Vinderhotdoggen bestod af et luftigt hotdogbrød, med en krydret pølse og det bedste fra syltehylden.

Den der fik solgt flest hotdogs, var Dyvig Badehotel som solgte for 30.000 kr.

Der blev i alt købt hotdogs for 178.850 kr. Alle pengene for Hotdog DM går i år til Dyreværnet.

 

 

 

For uddybende spørgsmål til ovenstående, tag kontakt til:

 

Anna Lund, direktør for FOOD-Aarhus og Food Festival: 31 33 93 54 // Mail: anna@thefoodproject.dk

 

Eller pressechef Simon Urup: 60218766 // Mail: su@thefoodproject.dk

 

Fotos fra hotdog DM findes her:

https://www.dropbox.com/sh/nueswjnli4082wh/AADPn96DXvjfO4Q0K6_T3IUwa?dl=0

 

Billeder fra Food Festival findes her:

https://www.dropbox.com/sh/mrr9rqf1b8eme40/AAAQiC6Ys39hg8d7yyfoFQyDa?dl=0