Området Nordiske Dråber

I Danmark har vi igennem de seneste år fået markant flere mikrobryggerier, destillerier og sågar vinproducenter. Denne udvikling ser ud til at forsætte, og faktisk er det ikke mængden, der er mest overvældende, men kvaliteten af det, der bliver produceret.

For eksempel var der i år 2000 herhjemme 12 bryggerier, mens der i 2018 var hele 206 bryggerier, hvilket blandt andet har betydet, at der kommer mange flere nye, spændende øl på markedet. I 2000 blev der således lanceret 15 nye øl, mens tallet i 2018 var vokset til hele 1825 nye øl.

På festivalen kan man således både se og smage, hvad det er for en fantastisk udvikling, der er i gang i hele Danmark. Nordiske dråber gør det muligt for gæsterne at smage øl og spiritus i absolut verdensklasse.

I år har vi rekordmange producenter i området Nordiske Dråber, hvor det er muligt at smage gyldne dråber fra 31 forskellige producenter.

 

 

Danmark er blevet et whisky-land

På whiskyfronten har der også været en stor udvikling i de seneste år, og flere og flere kaster sig ud i at lave den kendte spiritus. Det er en produktion, der kræver tid, og det er nogle helt særligt tålmodige mennesker, der kaster ud i et sådant projekt. I år kan du blandt andet smage whisky fra det verdensanerkendte destilleri fra den lille by Stauning, nemlig Stauning Whisky. Siden 2006, har Stauning produceret deres whisky, og år efter år har de høstet anerkendelse rundt omkring i verden. Blandt andet hos Jim Murray, som står bag den anerkendte ”Jim Murray’s Whisky Bible”, som fra starten så potentialet i Stauning Whisky. Du kan også smage whisky fra Fary Lochan, der ligger i den lille by Farre ved Give, og som siden 2009 har produceret fremragende whisky fra det midtjyske. Du kan også blive i det lokale og smage det produkt, der om nogle år bliver til en whisky fra Sall i Østjylland, hvor Sall Whisky Distillery producerer en økologisk whisky lavet på korn fra egne marker. Eller du kan smage dem alle sammen.

Gin er ikke bare gin

Danske producenter har nu i en årrække vist, at gin er meget mere end noget, man putter i en tonicvand. Således har flere producenter nu valgt at kaste sig ud i et eventyr om, hvordan man perfektionerer den klare og urtede spiritus. Derfor er vi glade for, at man i år kan smage gin fra blandt andre Nordic Gin House, som er et nordisk samarbejde, der har udmyntet sig i gin som repræsenterer henholdsvis Finland, Sverige, Norge og Danmark.

Du kan også opleve finsk gin fra Kyrö Distellery Company, som også producerer whisky. Kendetegnet for begge produkter er, at de er baseret på rug, hvilket er unikt, når det fx kommer til gin. Du kan også smage gin fra Samsø, og denne byder på en unik ingrediens. Den er nemlig fremstillet med myrer. Hvis du vil opleve gins forunderlige verden, så er Nordiske Dråber lige noget for dig.

 

Vin fra Danmark er ikke bare en gimmick

”Vin fra Danmark? Det kan man da ikke” Dette havde måske tidligere været reaktionen, men ikke desto mindre er det tilfældet i dag. Og der bliver ikke bare produceret vin i Danmark. Der bliver produceret god vin i Danmark. Du kan i Nordiske Dråber området smage lokal vin fra Cold Hand Winery, som laver frugtvin, der bliver serveret på nogle af landets bedste restauranter. Eller du kan fra Grands Vin smage dansk rosévin, der som noget særligt er lavet på solbær. Og ikke mindst kan du smage vin fra det anerkendte Skærsøgaard Vin. I 2018 blev deres vinmarker i Dons ved Kolding de første autoriserede vinmarker i Danmark. Det vil sige, at vin fra Dons nu er beskyttet på samme måde, som fx champagne. Kom og smag vine fra Danmark, som er i topklasse.

 

For uddybende spørgsmål til ovenstående, tag kontakt til:

Anna Lund, direktør for FOOD-Aarhus og Food Festival: 31 33 93 54 // Mail: anna@thefoodproject.dk

Eller pressechef Simon Urup: 60218766 // Mail: su@thefoodproject.dk

 

Pressebilleder fra området:

https://www.dropbox.com/sh/ikgdl44xpwnenjr/AAAzykSaTlqdeWSIGpoVj2gna?dl=0