FDB Møbler – ”Møbler skal give plads til mennesker”

Møbler skal give plads til mennesker.

Det har været filosofien siden 1942, hvor FDB Møbler blev stiftet med arkitekt Børge Mogensen som tegnestuens første leder. Mange nye designere er kommet til siden, men det grundlæggende er stadig som fra begyndelsen: at skabe smukke, funktionelle møbler af høj håndværksmæssig kvalitet, som giver plads til det daglige liv i de hjemlige omgivelser - og som kan holde til tidens tand og ældes med ynde med dem, der bruger dem. FDB Møbler er for længst kommet på verdenskortet som en af spydspidserne for dansk design. Det er historien om klassikere, der er gået i arv gennem generationer.

Faktisk bliver hvert eneste nyt møbel født som et arvestykke, fordi alle værdierne fra FDB Møblers begyndelse stadig står bøjet i eg og bøg, flettes ind i sæderne og holdes i hævd. Både når de helt store klassikere produceres, når møbler fra designarkiverne relanceres eller når helt nye designs introduceres.

Uanset om det gælder ikoner fra FDB Møbler eller nye design, er målet det samme: at frembringe den livskvalitet, som har været tiltænkt, siden det første møbel voksede ud af tegnebrættet i 1942.

Kig forbi FDB Møbler teltet og oplev de tidløse designklassikere og benyt dig af de gode festivaltilbud.

Læs mere om FDB Møbler her.