Kokkescenen er Food Festivals hjerte. Her får du en unik mulighed for at opleve nogle af Danmarks bedste kokke, madpionerer og tv-personligheder i aktion. Med fokus på alt fra gastronomi, sundhed, madglæde og nye madtrends til smagsoplevelser i særklasse, ønsker de hver især at lære fra sig og give dig en oplevelse ud over det sædvanlige.

Du kan glæde dig til spændende og lærerige foredrag, røg i køkkenet, hyggelige stunder og ny viden om mad. Lige fra hverdagsmad til topgastronomi.