Danmarks vej fra gastronomisk udørk til verdensberømt restaurantdestination

Hvordan gik det til, at et lille nordisk bondeland i løbet af et par årtier udviklede sig til et gastronomisk kraftcenter, som kom til at inspirere kokke over hele verden?

 

Det har Ole Troelsø skrevet en bog om, Danmarks gastronomiske revolution, og med udgangspunkt i bogen, beskriver han i dette foredrag den kulinariske kædereaktion, som forvandlede Danmarks gastronomiske landskab. Efter en årrække hvor revolutionen mest lignede et københavnerfænomen har den i de senere år bredt sig til hele landet. Ikke kun på de finere restauranter men helt ned på gadeplan og langs supermarkedernes hylder.

Undervejs i foredraget serveres der smagsprøver, derfor er tilmeldingen påkrævet.

Du vil opleve smagsprøver fra følgende aktører: Hancock, Thisted Bryghus, Arla Unika, Guldrummet, Fur Bryghus og Fiskeriforeningen

Ole Troelsø er gastronomiredaktør på Børsen, hvor han siden 2001 har anmeldt over 700 gourmetrestauranter.

Fredag kl. 15.15-15.50
Pris: Gratis

Husk at billetten kun giver adgang til talken og ikke SELVE festivalen. Husk at købe entrebillet til den givne dag.

Hent din billet her