Duften af nybagt brød og kage afslører straks, at du er trådt ind i området Korn og Søde Sager. Her vil du møde de mange versioner af brød og kager, som er unikke for Danmark. Smag, duft og lær om vejen fra mark til bord i en bred variation af lækre sager.

I området møder du passionerede mennesker, der gerne deler ud af de teknikker, som de bruger til det, som de er mestre i. Efter et besøg i området Korn og Søde Sager vil du komme hjem med smagsindtryk, ny viden og inspiration til hjemmebag og ikke mindst en viden om, at mel ikke bare er mel.