Der er noget i gære i Danmark. Mikrobryggerier, destillerier og vinproducenter popper op i det danske landskab som aldrig før. På Nordiske dråber får du muligheden for at møde de mest interessante pionerer og producenter bag bevægelsen.

Du kan møde de danske vinpionerer, lære om vinproduktion, og om hvilke sorter der passer særligt godt til vores klima. Du kan blive klogere på øllets historie og betydning for danskerne, samt udforske smagsnuancer, som du slet ikke vidste eksisterede. Du vil opdage, at spiritus ikke bare er spiritus, og der vil være mulighed for at smage fantastiske cocktails baseret på vores enestående Nordiske råvarer.

Du får selvfølgelig også mulighed for at smage på de dråber, der alle er eksempler på den enorme kulinariske opblomstring, Danmark oplever i disse år.