Stor tilfredshed blandt virksomhederne

Vi har et stort antal af gengangere blandt de deltagende virksomheder. Således var 55 procent af aktørerne i 2019 gengangere. Virksomhedernes primære formål er at eksponere og markedsføre deres produkter. 90 procent af virksomhederne synes Food Festival er en god platform at eksponere virksomhedens værdier. 90 procent af aktørerne vil anbefale Food Festival til andre virksomheder. Nedenunder har vi udtalelser fra tideligere deltagere.

Andersen Winery

Vi er med på Food Festival for 3. gang, og vi oplever større og større efterspørgsel på vores produkter ude i detailleddet og også Horeca. Dette skyldes blandt andet den store fremvisning af vores produkter på Food Festival, hvor der altid er en kø af glade, nysgerrige mennesker i vores stand fra morgen til aften. Vi oplever også at netværke med andre producenter på Food Festival, så innovationsdelen holdes ajour. Vi får nye idéer og nye partnere år efter år. - Frantz Lundby, Andersen Winery

 

Besøg Andersen Winerys hjemmeside

Nordisk Tang

Food Festival betyder for Nordisk tang, at afstanden mellem virksomheden og vores kunder forkortes og intensiveres. I løbet af dagene kan vi nå at snakke med rigtig mange interesserede mennesker, folk vi ikke nødvendigvis er i kontakt med på anden måde. Det giver en mulighed for at udbringe den viden og passion, der ligger til grund for vores produkter og selvfølgelig få uddelt en masse smagsprøver. Vores produkter tryktestes for smag og tilgængelighed til brug i hverdagskøkkenet, og vi har mange input og kommentarer, vi kan tage med hjem på fabrikken og arbejde videre med. Lilli Gruwier, Nordisk Tang

Læs mere om Nordisk Tang

Dyrbar

Sidste år lancerede vi vores webshop Dyrbar.dk på Food Festival. Timingen var helt perfekt, og vi kunne ikke have forestillet os en bedre start. Vi fik muligheden for at møde og tale med rigtig mange madinteresserede. Der er et stort overlap ift gæsterne på Food Festival og målgruppen for Dyrbar, så vi glæder os til mange skønne dialoger om kød og smag igen i år. - Dorte Kærgaard Ruby, Dyrbar