Hvem er Food Festivals gæster

På Food Festival har vi gæster i alle aldersgrupper. Vi nyder stor tilfredshed fra vores gæster, som er madglade og kommer for at få ny inspiration med hjem.
Mange af vores gæster ønsker også at bruge penge på festivalpladsen og få noget med hjem fra festivalen. Oftest kommer de fra Region Midtjylland og en stor del arbejder i fødevarebranchen. Der er stor tilfredshed fra vores gæster, og derfor har vi også mange gengangere, som trofast besøger os år efter år. 78% af gæsterne besøger Food Festival, fordi de har en generel interesse for mad, mens 75% af gæsterne besøger pladsen for at få en smagsoplevelse. 

Nedenunder har vi samlet en række statistikker, der viser, hvem vores gæster er, og hvordan de bruger pladsen. 

Karakteristisk

Geografi: 88 % af de adspurgte har bopæl i Region Midtjylland, mens 76 % er bosiddende i Aarhus Kommune.

Erhverv: Knap 20 % af de adspurgte arbejder i fødevarebranchen.

Tilfredshed: 93 % af de adspurgte var tilfredse eller meget tilfredse med deres besøg på Food Festival 2019.

Købevillighed: De adspurgte brugte i gennemsnit 395 kr. på pladsen, efter entré og forudbestilte aktiviteter var betalt.

Genbesøgsrate: 64 % af gæsterne er gengangere.

Motivation: 78% af Food Festivals gæster besøger festivalen, fordi de har en interesse i mad. Gæsterne kommer for at få en smagsoplevelse (75%), bruge tid med familie og venner (57%) og opleve den gode stemning på Food Festival (49%), Derudover tilkendegiver gæsterne, at de ønsker at købe produkter med hjem (39%).

Det siger vores gæster

” På Food Festival for jeg mulighed for at få inspiration, og jeg kan se hvilke trends, der er inden for madlavning.” Gitte, 33 år

”Stor ros til alle for den gode og venlige stemning. Alle jeg mødte gav et indtryk af, at de var passionerede omkring dét, de lavede og ville rigtig gerne dele ud af deres viden.” Dorte, 57 år

”Det er fedt, at man kan smage sig igennem festivalen og få en madoplevelse udover det sædvanlige.” Kasper, 34 år

”Helt igennem et godt arrangement med veloplagte udstillere” Emil, 28 år

”Super fed oplevelse, glæder mig allerede til næste år” Camilla, 22 år

”Det er fedt, at man kan smage sig igennem festivalen og få en madoplevelse udover det sædvanlige.” Kasper, 34 år

”Det er et skønt sted at holde en madfest. Jeg kan rigtig godt lide, at der både er noget for børn og voksne. Især kan jeg godt lide, at man med det nye område sætter fokus på sundhed og bæredygtighed. Nu arbejder jeg selv i sundhedsvæsenet, og det er interessant at se, hvordan man i den offentlige sektor, kan tænke kosten ind i helbredelsesprocessen, og hvordan man kan handle ind mere bæredygtigt.” Kathrine 34 år

” Vi spiser vegetarisk derhjemme, og derfor er det fedt, at man kan få så meget inspiration på Food Festival.”  Jens, 41 år

”Jeg synes, det er dejligt, at der også er en del aktiviteter for børn. Og så har jeg min egen vegetarblog, og derfor synes jeg, det er fedt, at der er så stor fokus på vegetariske produkter.” Lærke, 12 år