”Mere appetit på livet"

”Mere appetit på livet"

”Mere appetit på livet" – en dialog om, hvordan hospitaler, plejehjem og pårørende kan gøre måltider til en god og "nærende" oplevelse for småtspisende ældre

 

Arrangementet vil sætte fokus på det fælles måltid som et middel til at få småtspisende ældre til at spise mere. Udgangspunktet er, at "det gode måltid", hvor der er tid og plads til fællesskab, nærvær, samtale og opmærksomhed på hinanden er godt for alle mennesker, uanset alder, køn, etnicitet, sociale roller og andre forskelle. Derfor er det tanken, at ældre mennesker, der af forskellige årsager er småtspisende, får mere lyst til at spise, når tilrettelæggelsen og gennemførelsen af spisesituationen sker med fokus på at skabe en oplevelse af "det gode måltid" for alle deltagere.

Pårørende vil have mulighed for at bidrage med personlige erfaringer og viden og dermed også give professionel fagpersonale et nyttigt indblik i, hvordan udfordringen opleves, set fra de pårørendes side. Arrangementet skal bidrage til at styrke dialogen mellem personale og pårørende og give inspiration til en fælles indsats for at mindske problemet og dermed give småtspisende ældre større appetit, et bedre helbred samt øget trivsel og livskvalitet.

Kom og del din viden og dine erfaringer med fagpersonerne fra hospitals - og plejesektoren og give dem inspiration til at reflektere over- og evt. ændre - den eksisterende praksis på egen institutioner.

 

Arrangementet kræver billet og er allerede udsolgt. Men du er velkommen til at kigge forbi og lytte med.

Arrangementet afholdes lørdag. 7. september kl. 11.45-12.45.

 

Workshoppen gennemføres i samarbejde med Aarhus Kommune, Magistraten for Sundhed og Omsorg.