Økologisk Landsforening og Food Festival inviterer producenter, kokke, grossister, køkkener, detail, rådgivere og andre med interesse for økologisk kylling til Kyllingeselskab på BrancheFredag.

Over to timer samles vi om smagsprøver, markedsindsigter og samtaler om, hvordan vi kan give den økologiske kylling en større plads på tallerkenen.

Bettina Buhl tager os med gennem kyllingens historie, mens Dak Wichangoen viser, hvordan du kan få glæde af en hel økologisk kylling.

Der bliver også mulighed for at diskutere, hvad økologisk kylling er, og hvilke barrierer der står i vejen for et større salg.

Arrangementet er en del af BrancheFredag på Food Festival. Deltager du i Kyllingeselskab, har du gratis adgang til Food Festival resten af dagen.

Program

  • Ankomst, velkomstdrink og velkomst ved Birgitte Jørgensen og Nana Balle
  • Den historiske kylling – oplæg ved Bettina Buhl
  • Hvad er økologisk kylling, og hvad er barriererne for et styrket salg? – mini-paneldebat
  • Sådan får du glæde af en hel kylling – Nøddeknækker ved Dak Wichangoen
  • Bobler og festtale ved Rasmus Prehn

Praktisk Info

Tid: Fredag den 4. september 2026 kl. 10.00-12.00
Lokation: Det Økologiske Telt, Food Festival, Tangkrogen i Aarhus
Pris: Deltagelse er gratis, og du får desuden fri adgang til Food Festival