Udsolgt
  • Food Festival

Årets Cocktail

  • Lørdag 18.00 – 20.00
  • Gildesalen

Årets Cocktail på Food Festival afholdes for andet år i træk. Konceptet er enkelt; 6 danske destillerier og vinmagere stiller op med deres bedste bud på årets cocktail, som de præsenterer og serverer for 250 glade festivalgæster. Hver cocktail præsenteres på scenen før servering, og til sidst stemmer gæsterne på deres favorit, der kåres som Årets Cocktail 2023.

Timm Vladimir, tv-kok og indehaver af Timm Vladimirs Køkken, er vært for Årets Cocktail. Det kræver særskilt billet at deltage i Årets Cocktail.

Deltagere:

Andersen Winery stiller op for anden gang. Sidste år vandt de Årets Cocktail. Andersen Winery er et dansk vineri beliggende i det enestående landskab omkring Mols Bjerge. Her fremstiller de mousserende vine lavet af danske frugter, især æbler og rabarber.

Cold Hand Winery er et dansk vineri, der producerer prisvindende frugtvine på de danske frugter og bær. Her producerer de hedvin, mousserende vin, spiritus og isvin på danske frugter. Cold Hand Winery har både frugtplantager, vineri, gårdbutik og restaurant.

Njord Gin har base i Aarhus. Virksomheden, der startede i 2014, har et udvalg på ni forskellige slags med smage inspireret af den danske natur.

Fary Lochan Destilleri - bag det eksotisk klingende navn gemmer sig en række af pæredanske spirituosa af høj kvalitet. Siden 2009 har det familieejede destilleri i Give produceret whisky, hvilket gør Fary Lochan Destilleri til nogle af de første inden for dansk whiskyproduktion. De laver også et bredt udvalg af snapse, likører og gin.

Norlyk Destilleri ligger lidt udenfor, hvor de producerer gin og rom. Deres spirituosa er uden kunstige smagsnuancer, så de får den reneste og bedste smag.

Hagelskjær Vin er et mikrovineri, som holder til i Brande. Her producerer de dansk mousserende birkevin og frugtvin af blåbær og æbler lavet efter traditionelle metoder.

Tider og område

Dato
Tidspunkt Område
2. SEPTEMBER
18.00 – 20.00 Gildesalen

Arrangøren

Food Festival

xx