Adventsgave: Lav hjemmelavede brændte mandler med Arla

Adventsgave: Lav hjemmelavede brændte mandler med Arla

Kalenderen har slået 2. søndag i advent! Og det fejrer vi med en juleopskrift af den søde slags fra Arla, som var med på årets Food Festival.

Food Festival garanterer julehygge i stuen med denne sprøde opskrift på brændte mandler fra Arla, hvor hele familien kan være med 🎁

Brændte mandler er nemlig en meget nem julesnack! Men de fungerer også godt som knas på din morgenmad, i bagværk, som pynt på kager eller i en lækker salat til julemiddagen. 

Lad os komme i gang!


Alt du skal bruge er: 

- 200 g mandler

- 125 g sukker

- ¾ dl vand

Er du lige så vild med smagen af jul som os? Så er det heldigt, at mandlerne altid kan spices op med et strøg af kanel 🤌


Sådan gør du:
1) Kom mandler, sukker og vand på en pande og varm op ved kraftig varme og under omrøring til flydende karamel.

2) Fortsæt med at røre i karamelmassen til sukkeret krystalliseres og bliver hvidt og tørt.

3) Fortsæt med at varme mandlerne under omrøring til det yderste lag af sukkeret karamelliserer let. Skru evt. ned til jævn varme.

4) Vil du have mandlerne helt blanke og klare, så fortsæt med at varme mandlerne under omrøring til sukkeret er brunt og flydende og mandlerne blanke.
5) Spred mandlerne ud på et stykke bagepapir og lad dem køle af.

 

Nu er du færdig og klar til at nyde dine hjemmelavede brændte mandler - og måske dele dem med familien 😉

God fornøjelse og glædelig 2. søndag i advent fra Food Festival til dig. 

 

📷: Arla