Danmarks bedste grillmestre fyrer op til DM i grill

Danmarks bedste grillmestre fyrer op til DM i grill

En af årets store nyheder på Food Festival er et helt område dedikeret til grillen. Her kan du gå på opdagelse i kul, gas og el, lære nye teknikker og råvarer at kende og selvfølgelig smage på lækkerierne. I år lægger festivalen også græs til DM i Grill, hvor en række hold dyster om at blive kåret til danmarksmester i grill.

Konkurrencen bliver benhård, når 18 hold skal overbevise et skarpt panel af dommere om, at de er landets bedste grillmestre. Men før publikum kan få lov at hylde vinderen, skal holdene igennem fem forskellige kategorier, der udfordrer deres grillkundskaber og giver røg i køkkenet.

Træning i månedsvis
DFor deltagerne i DM i grill startede forberedelserne for flere måneder siden. Én af dem er Kai Løgstrup, der stiller op med holdet Mom’s BBQ Kitchen. De træner lige nu intensivt i den perfekte tilberedning af fisk, kylling, spareribs, pulled pork og brisket.

”Det er rigtig sjovt at deltage. Det er fællesskab og nørderi. Der er god stemning blandt holdene og publikum, og selvom vi er konkurrenter, så hjælper vi hinanden. Der er altid nogen, der tester en ny teknik eller laver noget sjovt tilbehør. Så skal vi selvfølgelig lige høre, hvad det er for noget. Folk er utrolig kreative,” udtaler Kai Løgstrup.

Udover fællesskabet med de andre hold, glæder Kai Løgstrup sig til at møde festivalgæsterne og få deres reaktioner på de lækkerier, han fremtryller på grillen.

”Publikum kommer helt tæt på, når vi står og arbejder. De stiller gode og nysgerrige spørgsmål og giver os feedback. Det er fedt at mærke folks entusiasme, når man giver kreativiteten gas, og gør sig umage”, afslutter Kai Løgstrup.

Udover Mom’s BBQ Kitchen deltager 18 andre hold, blandet andet fra Norge og Sverige. De kan dog ikke blive Danmarksmester i grill, men kun vinde i de forskellige kategorier.

Sceneshow, røg i køkkenet og lækkerier direkte fra grillen
DM i Grill er mere end en konkurrence. Der er nemlig også masser af smagsoplevelser for publikum, som kan få tips og tricks fra de dygtige grillmestre og smage på lækkerierne, når landets bedste grillmestre byder på smagsprøver i særklasse.



”Hvis man tror, at en grillkonkurrence kun er for dem, der i forvejen nørder grill, så kan man godt tro om. I bedste Food Festival-ånd er DM i grill for alle. Der er show, aha-oplevelser, læring og lækkerier. Vi er stolte af at lægge græs til årets DM i grill, og vi tør godt love, at det bliver et brag af en fest”, siger Anna Lund, direktør for Food Festival og FOOD-Aarhus.

DM i Grill foregår lørdag den 2. september og søndag den 3. september på Food Festival.

 

Sådan foregår DM i grill


De 18 hold dyster i ti forskellige discipliner. Der er fem kategorier, som indgår i den samlede bedømmelse af hovedprisen:

  • Dagens fisk med side dish 
  • Kylling med side dish 
  • Brisket
  • Svinenakke
  • Spareribs 

Det er frivilligt for holdene, om de deltager i de kreative kategorier.
Der kåres en 1. – 3. plads i alle kategorier.

Vinderen af DM i Grill kåres søndag den 3. september kl. 16.00

DM i Grill er sponsoreret af:
 Weber, Napoleon, Steak-out, SpiceBySpice, Champagnesabling.dk, Danmarks Fiskeriforening, Quick Glow, Ide-Sign, Jacobs Sauces, Grillfesten.dk, Danpo Kylling, Sponsorakademiet, Moms BBQ Kitchen, Drinx, HAC Biler, Timm Vladimirs Køkken, De Danske Familiegårde, Knaplund Destilleri, Jack Daniels, Food Festival og Nordea-fonden.

Køb billet til Food Festival

Med entrébilletten får du adgang til mere end 250 madoplevelser i særklasse.

Køb din billet i forsalg og spar penge.

 

Køb entrébillet