Byg dit eget ormehus eller insekthotel, dekorer en madpakkepose eller pynt lækre macarons. I Mad & Børn-området er der sjov og spas for hele familien – og her må man gerne lege med maden.
Hvis du besøger Food Festival med dine børn, kan I se frem til:
Det bliver vildt på Food Festival!
Kom helt tæt på, når kyndige jægere parterer et rådyr, mens de fortæller om vildt, jagt og naturens spisekammer. Der er mulighed for at røre, dufte og stille alle de spørgsmål, man har lyst til.
Bliv dyreredder for en dag
Gå på opdagelse i en dyreambulance og se, hvordan Dyrenes Beskyttelse arbejder med at redde og beskytte naturens dyr. Måske du selv kan blive dyreredder en dag. Der er også sjove spil og andre lærerige aktiviteter.
Pynt din egen macaron
Gå ombord i glasur, krymmel og cremer i alverdens farver og smage, når du pynter din egen franske macaron. Spis den lige, når den er pyntet færdig eller få den med hjem.
Byg et ormehus
Orme er fascinerede. I området Mad & Børn kan du bygge et ormehus, som du pynter lige præcis, som du bedst kan lide. Tag huset med hjem, fyld med blade og kompost og vupti – dit helt eget ormehus.
Dekorer din egen madpakkepose
En velindpakket frokost kan være højdepunktet på enhver dag. Kom og mal din egen madpakkepose med alle dine yndlingsmotiver. Du kan også lave en madpakkeønskeliste med alle dine ønsker til din drømmemadpakke, som du kan give til dine forældre. Du kan bladre i kogebøgerne og få inspiration.
Se programmet for Mad & Børn: